I fredags stod den på fotografering af 2 kattekillinger, tro mig det var en opgave der krævede tålmodighed. Enten så gad de ikke at sidde stille, eller også stå spurtede de rundt og havde i den grad ikke tid til at sidde stille blot et kort øjeblik....eller de lå og snorksov og var ikke ligefrem synderlig spændende at fotografere. Der gælder det virkelig om at være tålmodig og ikke lade sig irritere, for pludselig kommer muligheden og så er det bare om at skyde løs. Der kom heldigvis noget brugbart ud af alle mine anstrengelser.


Bonus var at lille Oliver lod sig fotografere ganske kort og jeg fik lidt billeder af ham, hvilket normalt ikke er noget han gider. Idag søndag, stod den så på fotografering af min kollegas børn. Det var også en udfordring og jeg skal ærlig indrømme at tanken "hvorfor gør jeg det her" flere gange i løbet af seancen løber igennem mit hovedet. Svaret må være at jeg kan li' det og svaret må også være at det er fordi der er så meget payback når man kommer hjem og kigger sine billeder igennem. Rasmus og Mads som jeg fotograferede idag, var godt nok nogen kære børn - men hold da op hvor har de bare krudt bagi! Jeg fik taget lidt billeder udenfor og så måtte vi gå indenfor, da Mads bestemt ikke syntes det var sjovt længere. Det hjælp lidt at komme op og sidde på fars skød og så kunne vi tage lidt billeder. Her er lidt eksempler fra udenfor.

Alt i alt en dejlig weekend, hvor kameraet kom lidt i brug.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar